Guide til opbevaring af brænde

Den bedste måde at opbevare brænde på

Når du køber dit brænde hos os, så er det tørt og helt klart til at fyre op – om det er pejsebrænde for hyggen eller til at holde varmen med. Det bliver dog ikke nødvendigvis ved med at være sådan, hvis ikke du giver ovntørret brænde eller biobrændsel de optimale betingelser for at forblive tørt. Jo mere tørt brænde, jo bedre og mere miljørigtig forbrænding.

For at hjælpe dig godt på vej har vi skrevet lidt om de to vigtigste regler ved udendørs opbevaring af brænde, og lavet en lille tjekliste, du kan gennemgå. Rådene gælder både for al biobrændsel og alle brændesorter, ligegyldigt om det er træpiller, briketter, pejsebrænde eller brænde til brændeovn.

De vigtigste to regler

En optimal opbevaring af brænde er forholdsvis simpel, men uhyre vigtigt for at træet bibeholder sin høje kvalitet. Hvis ikke det er en mulighed at opbevare brændet tørt og lunt indendørs, så er der to grundregler for brændeopbevaring udendørs.

Reglerne gælder selvfølgelig også for brændeopbevaring indendørs, men der burde selvsagt ikke være samme problem med fugtige omgivelser som ved udendørs opbevaring. De to grundregler er:

  • Minimér fugt i alle afskygninger
  • Maksimér luftcirkulation og giv træet mulighed for at ånde

Først og fremmest skal man undgå fugt.

Træ er et naturprodukt, og det suger fugt fra sine omgivelser – ligegyldigt om det er frisk, lufttørret eller ovntørret træ. Længevarende udsættelse for fugt er tørt brændes værste fjende, og kan snige sig ind mange steder. Hvis dit brænde får en smule fugt en enkelt dag, er det ikke jordens undergang, men langsigtet er det alfa omega at undgå, at kontakt med fugt minimeres så meget som muligt.

Det næste man skal sikre for ens brændes kvalitet er at optimere luftcirkulationen.

Luftcirkulationen og fugt hænger tæt sammen. En god luftcirkulation forhindrer at omgivelsernes fugt sætter sig i træet, og en stabling, der ikke er alt for tæt sikrer dette bedst. Omvendt giver en spredt stabling også bedre mulighed for, at fugten kan sætte sig på en større overflade på træet, og derfor er det vigtigt, at man har begge ting for øje ved opbevaring af brænde.

Tjekliste til opbevaring af brænde

Vi har lavet en lille tjekliste man kan gennemgå, hvis man ønsker at bibeholde knastørt brænde:

  • Sørg for at afskærme brændet fra nedbør. Det siger jo lidt sig selv. Tørt brænde forbliver ikke tørt, hvis du stiller det ude i regnen i en længere periode.
  • Sørg for at din afskærmning ikke dækker brændestablens sider og sørg for, at eventuelle planter eller andet grønt ikke rører ved brændet. Begge dele afgiver fugt, og forhindrer en optimal luftcirkulation.
  • Sørg for at brændet er løftet fra jorden – eller er placeret ovenpå et underlag, der suger den fugt, der måtte komme nedefra.
  • Sørg for at der er så meget luftcirkulation som muligt. Det sikrer, at den naturlige fugt i luften kan fordampe fra træets overflade.

Det er altid en god idé at tage brændet ind et par dage inden du ønsker at fyre med det. Specielt i kolde måneder vil de manglende varmegrader gøre, at eventuelt overfladefugt har sværere ved at fordampe fra brændet, og det løser et par dage i et lunt hjem selvfølgelig. Om sommeren er det ikke det samme problem, fordi eventuelle solstråler eller atmosfærisk varme til sørge for at overfladefugten fordamper.