Forstå træernes klimapåvirkning

En lille guide til at forstå skovenes CO2-optag

Vi går ind for 100% transparens i vores bæredygtighedsprojekter, og det er vigtigt for os, at vi er helt tydelige i vores formidling af træernes positive klimapåvirkning. Vi vil derfor komme med lidt mere nuanceret information omkring beregningen af skovenes CO2-optag, og hvilke forhold, man skal være opmærksom på.

Udregningerne af skovenes CO2-optag er udarbejdet af vores samarbejdspartnere i Growing Trees, og det er vigtigt at sige, at der er tale om beregninger af det gennemsnitlige CO2-optag over 100 år.

Skovenes CO2-optag ændrer sig over tid. Selvom træerne optager CO2 så snart, at de er plantet, så kører de ikke på fuld kraft fra dag ét. Man vil hellere ikke kunne sige, at de alle år præcis vil optage en specifik mængde CO2, da faktorer som vind og vejr også spiller en rolle.

Af den grund mener vi – sammen med adskillige forskere - at en fair og retvisende opgørelse af træernes klimapåvirkning bør være en gennemsnitsberegning over tid. Vores tal er baseret på udregninger af gennemsnitlig kulstofbinding ved skovrejsning af forskellige træsorter udarbejdet af forskere fra Københavns Universitet

Træerne CO2-optag afhænger af flere forskellige faktorer:

  • Hvor plantes de?  
    Træernes vækst afhænger af de konkrete jordbundsforhold og vejret i området. Planter vokser som bekendte ikke bedre end klimaet giver dem grobund for, men her er det som vi selv kan styre, at man vælger de mest egnede træer til lige netop de jordbunds- og klimaforhold, der er i området.
  • Hvordan plantes de?
    Nogle træer vokser bedre i nogle typer jorde, og nogle træsorter vokser simpelthen bare hurtigere end andre. Jo hurtigere en træsort vokser, desto større kulstofbinding. Hvilke træsorter, der vælges og hvordan jorden generelt forvaltes – eksempelvis om der plantes hjælpetræer og radrenses løbende – vil derfor også have en stor indflydelse.
  • Hvornår plantes de?
    Træers CO2-optag varierer over tid, hvor den største kulstofbinding ses efter træerne har haft tid til at vokse. Det er også størrelsen og alderen på træet, der afgør mængden af kulstofbinding. Typisk vil den største kulstofbinding ske mens træerne er i alderen 20 – 40 år. Hurtigt voksende nåletræer kan allerede opnå dette efter 10 – 20 år.