Fem gode råd til at spare på varmeregningen

Skrevet af Mikkel Klattrup Larsen den

Fem gode råd til at spare på varmeregningen

Spar på varmeregningen - brug alternative energikilder

De sidste mange måneder har vi set en kæmpestor stigning i priser på energi. Især varmeregningen kan mange danskere risikere at få en ubehagelig overraskelse over. Det gælder også vedvarende energikilder i Danmark, og der er desværre ikke noget tegn på, at det går den anden vej.

Den hastige udvikling har fået et navn man ikke har hørt siden 70ernes oliekrise - nemlig ’energikrisen’. Det gælder nemlig ikke kun olie, men alle energikilder – også de bæredygtige energikilder.

Hvorfor stiger gaspriserne og elpriserne?

Gaspriserne har set en stigning til tidobbelte kortvarigt, og er nu nede på omkring 7 – 800% af den pris, der var standarden for blot et år siden. Elprisen er steget med omkring 600% fra 2020 til 2021 på det europæiske marked, mens den danske gennemsnitspris er steget med 300% i samme periode.

Det kan mærkes i husholdningerne, og den danske regering har da også vedtaget hjælpepakker i til husstande, hvor deres varmeregninger og elregninger løber løbsk.

Hvordan kan man spare på varmeregningen?

Hos Nordicwoods mærker vi også, at forespørgsler på prisstigningerne er mange, og at vores kunder efterspørger informationer om gode råd til at bruge brænde som en primær varmekilde. Biobrændsel er nemlig ikke steget nær så meget som el og naturgas. Der laves ikke statistikker på biobrændsel priser på det europæiske marked, men vores bedste bud er, at brændepriserne fluktuerer stabilt lige nu mellem 30 – 50% procent i forhold til prisen i 2021.

Fordelen ved at bruge brænde er også – modsat el og gas – at du selv bestemmer prisen. Når du først har købt dit brænde, så vil det selvfølgelig aldrig kunne blive dyrere end det, du allerede har betalt. Det er en stabil energikilde, og når du køber ovntørret træ hos os, så får du et mere miljøvenligt produkt med en lav partikeludledning.

For at svare på nogle af de mange henvendelser vi får omkring prisstigninger og information om brænde som primær varmekilde, så har vi samlet nogle gode råd til, hvordan du får mest varme for pengene i en kold og dyr tid.

Her er vores fem gode råd til at spare på energiregningen med brænde

Køb brænde om sommeren

Prisen på brænde baserer sig som alt andet på udbud og efterspørgsel, og der er helt klart en økonomisk gulerod ved at handle brænde i de varme måneder.

Køb stort ind

En stor del af brændeprisen er baseret på transport, og vi kan derfor tilbyde rabatter ved køb af flere tårne. Du kan finde oversigten over disse rabatter på produktsiden.

Køb energitungt træ

Hvis du gerne vil købe stort ind, og synes opbevaringsplads er et problem, så kan du med fordel købe træsorter med høj rumtæthed. Du får mere energi pr. enhed, og på den måde kan du opbevare til længere tid på samme mængde plads.

Brug biobrændsel når gas- og elpriserne er høje

Mange leverandører tilbyder, at man kan følge med i sine el- eller gaspriser. Hvis du har brændeovn eller kedel, så kan du med fordel følge med i prisudviklingen, og skifte til biobrændsel, når du synes prisen på el- og gas er for høj. 

Vedligeholdelse og rengøring af ovn eller kedel

Biobrændsel brænder ikke bedre end forholdene, du giver det. En moderne ovn eller kedel, der plejes med hyppigt vedligehold og rengøring brænder bedst. Motoren er dog aldrig bedre end benzinen der benyttes, så her er det vigtigt at være kvalitetsbevidst.